Vi er 9 personer i bestyrelsen og du er altid velkomne til at kontakte os
Jeg har hørt stemmer og set syner det meste af mit liv. I mange år var det utroligt pinefuldt for mig, men nu har jeg arbejdet så meget med mig selv og mine stemmer at jeg forstår at de prøver at hjælpe mig. Og i dag tænker jeg at mine stemmer hjælper mig med at navigere i livet.
I 2022 tog jeg stemmehørerfacilitator uddannelsen og startede efterfølgende en stemmehørergruppe op.
Jeg har i over 10 år holdt oplæg om mit liv som stemmehører og er fornyeligt også begyndt at underviser i teorien bag Maastricht tilgangen.
Til dagligt arbejder jeg som Peer-medarbejder, hvor jeg bl.a. bruger mine levede erfaringer som stemmehører
Jeg bor i Vejle sammen med min mand og vores to børn.
Kontakt:
31625162

Anders er tidligere stemmehører, og uddannet cand.psych. fra Aarhus universitet i 2023.
Anders har tidligere været ansat på retspsykiatrisk afdeling i Aarhus, hvor han har faciliteret
stemmehørergrupper. Han underviser fagpersoner i stemmehøring og andre sanselige oplevelser,
og hvordan disse kan forstås som reaktioner på det levede liv.
Kontaktinfo: aschakow@gmail.com

Jeg er selv stemmehører med stort S og har hørt stemmer i 15-20 år, og det kom for alvor til udtryki 20 - 21 års alderen. Jeg har været meget indlagt og har haft en del psykotiske oplevelser, men
har arbejdet meget med dem. I dag har jeg det godt med mine stemmer og forholder mig anderledes til dem, og ser dem som vejvisere igennem livet og kan ikke undvære dem! Jeg har ca.
8 års erfaring med at facilitere stemmehørergrupper! Jeg er, som frivillig, med til at facilitere 3 stemmehørergrupper i Odense: En på ungdomshuset "Unge stemmer Odense - en del af
samtalegrupper for unge" for unge mellem 13-30 år, og så har jeg oprettet nr. 2 gruppe på et bosted. Gruppe nr. 3 er også på ungdomshuset for alle aldre. Ud over dette er jeg frivillig i en
stemmehørings-cafe på Kochsgade i Odense. Jeg laver også individuelle forløb. Jeg holder oplæg, foredrag og undervisning om stemmehøring i forskellige sammenhænge og kæmper for at det skal blive mere normalt at tale om at hører stemmer! Tog stemmehørerfacilitatoruddannelsen i 23/24.
Bor i Odense alene og er 36 år.
Mit motto er: ”Man kan godt have det godt, selv om man har det "skidt"!"
Kontaktinfo: jesper.odense.c@gmail.com

Jeg har været kasserer i Stemmehørernetværket siden 2011. Som en del af dette netværk har jeg haft mulighed for at arbejde tæt sammen med mennesker med stemmehøreroplevelser og bidrage til at skabe et stærkt fællesskab.
Er uddannet socialpædagog og en vigtig del af mit arbejde er, at fremme en anden tilgang i psykiatrien ved at udbrede vores tilgang til stemmehøring og andre oplevelser på mine arbejdspladser.
Jeg tror på, at det er afgørende at se mennesker som hele individer og fokusere på deres ressourcer og potentialer.
ALLE MENNESKER ER UNIKKE!
Kontakt:
kasserer@stemmehoerer.dk
Tlf. 28779740

Jeg har siden 16-årsalderen haft forskellige kropslige sanse-oplevelser, som stoppede for 10 år
siden. Det har på mange måder været meget udfordrende, men ikke bragt mig i kontakt med
behandlingssystemet, men jeg lærte mig selv at håndtere disse oplevelser og acceptere, at de var
en del af mig.
I 18 år har jeg arbejdet som sygeplejerske i socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien. Min
interesse for stemmehøring har i mange år været stor og jeg valgte at tage en
kandidatuddannelse i klinisk sygepleje, som jeg afsluttede i 2020 med et speciale, som
omhandlede stemmehørerarbejde på et socialpsykiatrisk bosted. I 2022 afsluttede jeg
stemmehørerfacilitatoruddannelsen og jeg vil rigtig gerne bidrage til, at stemmehørerarbejde
bliver meget mere udbredt i behandlingspsykiatrien.
Privat bor jeg sammen med min mand og 2 børn.

Rikke har igennem 15 år arbejdet med ledelse på socialpsykiatriske botilbud og der arbejdet med at forandre synet på mennesker med psykisk lidelse. Dette har været gennem et målrettet arbejde med at se op mennesker, ikke diagnoser og i stedet været nysgerrig på menneskers reaktioner. Stemmehører arbejdet har været en stor del af den udvikling og forståelse. Derudover har arbejder med at skabe fokus på overmedicinering og medicineringen i det hele tager også vægtet tungt, og hjulpet mange mennesker til et bedre liv. Rikke holder oplæg og underviser, om at skabe den forandring, samt tilbyder individuelle samtaler. Til dagligt er Rikke leder af det private botilbud Tjørnehøj i Odsherred.
Kontakt
rikkelindahlhansen@gmail.com
Tlf: 42561120

Jeg hedder Nina, er 31 og bosat i Esbjerg. Som 5 årig begyndte jeg at se syner, og som 12 årig begyndte jeg at høre stemmer. Jeg hører 8 stemmer, og har flere synsforstyrrelser. Jeg begyndte at arbejde med mine stemmer som 23 årig, og den dag i dag bruger jeg mine stemmer til at guide mig gennem livet.
Jeg er indehaver af bloggen ’En stemmehørers beretninger’ på facebook, og siden 2017 har jeg holdt oplæg om stemmehøring og mit liv.
Jeg tog uddannelsen som Stemmehørerfacilitator i 2022, og arbejder nu på at få startet en stemmehørergruppe for voksne i Esbjerg, og på sigt også en for børn- og unge.
Kontakt:
ninafalklau@gmail.com
.jpeg?etag=%22a34c6-6429b4f8%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=470%2B874&extract=0%2B0%2B470%2B610&quality=85)
Jeg begyndte at se syner som 3 årig, og senere begyndte stemmerne - og der har været noget lige
siden. I lang tid var det noget der skulle væk, men lærte efter at have mødt de rigtige mennesker,
at mine stemmer og syner er der for at hjælpe mig, og i dag bruger jeg dem i min hverdag.
I starten af 2025 blev jeg færdig med stemmehørerfacilitator uddannelsen og startede en
stemmehøregruppe op i Skjern.
'
Kontaktinfo: sanita-dam@hotmail.com

Jeg er stemmehører, og har siden min tidlige barndom haft sanselige oplevelser, der omfatter stemmer, syn, farver og taktile fornemmelser. Mine oplevelser er primært meget visuelle, men efter
en lang ”pause” med stilhed, toner der indimellem en verbal stemme frem. For mig er de sanselige oplevelser et omfangsrigt sprog, der flytter sig i mening og betydning afhængig af min livssituation.
Jeg har brugt mange år som patient i psykiatrien og har også været beboer på et bosted, men medicin og behandlingen i regional- og socialpsykiatrien var ikke den rette vej for mig.
Efter at jeg trappede ud af psykofarmaka, og afsluttede mig selv i psykiatrien, har jeg genfundet nærværet, og har bl.a. fået mulighed for at arbejde med unge mennesker i forskellige sammenhænge, både som frivillig og som ansat.
I 2025 afsluttede jeg stemmehørerfacilitator-uddannelsen, og arbejder for tiden på at starte en stemmehørergruppe for unge i Aarhus. For mig er det vigtigt, at børn og unge der har sanselige
oplevelser, bliver mødt med tålmodighed, respekt og ligeværd, så der er rum for, at de kan tale om deres oplevelser, uden at føle sig forkerte.
Kontakt: ninettlarsson@gmail.com




